Hvorfor melde sig ind
Som nyuddannet kan det være svært at få foden indenfor på arbejdsmarkedet, og så giver det en vis tryghed at være medlem af en A-kasse. Som medlem har du mulighed for at bruge din tid og energi på effektiv jobsøgning, idet du i det mindste ikke har en økonomisk stressfaktor i baghovedet.
Dermed ikke være sagt at det er ren lykke at være på dagpenge. For de fleste af os bliver det simpelthen for utilfredsstillende ikke at have et job, idet vi har været vant til at være aktive studerende i flere år, og nu gerne vil vise, hvad vi kan. Når det bliver for meget, er der ikke andet for end at skrue lidt ned for forventningerne og evt. påtage sig et mindre relevant job. En anden mulighed er at blive tilknyttet et vikarbureau. Som vikar har du muligheden for at modtage supplerende dagpenge fra A-kassen, hvis du ikke har nok timer.
