Tilfredshed og Administrationsbidrag

Som tidligere bliver a-kasserne uden for faglig hovedorganisation vurderet væsentligt højere på det at have en konkurrencedygtig pris under ”Omdømme”.

Figuren på denne side viser administrationsbidraget samt medlemstilfredsheden for akasserne, og det er tydeligt, at der ikke er nogen sammenhæng mellem disse to parametre. Ydermere er det tydeligt, at a-kasserne uden for faglig hovedorganisation ikke er markant billigere end de øvrige a-kasser. Den store forskel i medlemmernes vurdering lader altså ikke til at have den store hold i virkeligheden.

En af forklaringerne på dette misforhold mellem opfattelse og fakta kan være, at enkelte a-kasser uden for faglig hovedorganisation rent faktisk er billigere, såfremt man ser på den totale udgift til både a-kasse og fagforening. Dette skyldes, at medlemmerne af disse a-kasser betaler væsentligt mindre i kontingent til den tilknyttede fagforening.

Dette betyder dog, at mange der overvejer at skifte til a-kasser uden for faglig hovedorganisation også skal skifte fagforening, såfremt de ønsker at opnå en besparelse.

Af figuren fremgår det, at medlemmer af en a-kasse kan få meget forskellige kvalitetsoplevelser for det samme administrationsbidrag. For eksempel er administrationsbidraget næsten det samme i ASE og Børne- og Ungdomspædagogerne, men forskellen i tilfredshed er på 18 indekspoint.

Tilsvarende kan medlemmer opnå den samme tilfredshed til vidt forskellige administrationsbidrag. For eksempel er medlemmerne hos DANA og Funktionærerne og Tjenestemændene næsten lige tilfredse, til trods for at administrationsbidraget hos DANA er markant højere.

Overordnet set må man sige at de a-kasser, der er placeret i det nederste højre kvadrant, i figuren har en uheldig kombination af relativt høje administrationsomkostninger og relativ lav tilfredshed. Dette bør give anledning til eftertanke.

Klik på grafen, for at se den i fuld størrelse.

Medlemsvurdering

Undersøgelsen er gennemført for Arbejdsdirektoratet i Oktober 2009. procentsatsen viser hvor mange procent som er tilfredse med a-kassen generelt.

Kommercielt indhold

akassenu.dk er reklamefinanceret, derfor skal indholdet også opfattes som kommercielt

Skift A-kasse

72% skifter a-kasse på grund af en dårlig behandling i deres nuværende a-kasse.

59% skifter a-kasse på grund af prisen er bedre i anden a-kasse og fagforening.